tirsdag den 3. april 2012

Mathias fejrede sin 9 års fødselsdag i Legoland

Dagen's vejr tegnede til at blive ok, så vi tog til Legoland for at fejre Mathias' fødselsdag. Og idet vinden ikke var så hård som i lørdags, så havde vi en dejlig dag helt uden at fryse! Louise tog i søndags med sin fodbold-veninde Laura i sommerhus ved Blokhus, så hun måtte undvære turen i dag. Men det får hun jo nok indhentet, da hun og slænget fra VB plejer at tage derud selv et par gange i løbet af foråret og sommeren!


Mormor var med i dag. Og det er Maria, der står med ryggen til. Hun VIL ikke fotograferes!

Katrine og Mathias tog lige et par omgange på karrusellen i cowboyland. Selvom man er blevet lidt stor, så er det jo sjovt alligevel

Kanoen blev også afprøvet. Endda uden at blive våde!

Maria forsøgte ihærdigt at ramme Mathias og Katrine med vandkanonerne, men det lykkedes ikke. Til gengæld fik hun ram på herren bagved!

Piratskibet gynger og drejer rundt samtidig. Det er lige til at blive rundtosset af

Her er Mathias og Katrine på vej over gaden i trafikskolen. Nu skal det årlige kørekort erhverves

Man er meget koncentreret!

Katrine har lige kørt over for rødt lys mindre end to min. efter start! Kørelæreren så det heldigvis ikke. Men det er altså ikke noget at grine af!!!

Mathias husker alle regler i dag. Han fik da også ros i højttaleren flere gange i løbet af turen

Husk at vaske bilen inden turen slutter

Mathias fik udleveret et emblem med teksten: Happy Birthday. Så kunne alle se, at han fyldte år. Det blev til mange tillykke'r hen over dagen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar