søndag den 1. april 2012

I går var vi i Legoland. Det var første gang af en lang række besøg i år, idet de tre mindste fik et årskort i julegave af mormor og morfar. Så jeg købte et til mig selv, og så skal alle aktiviteterne udforskes hen over sommeren. Vi kørte fra Vejle i mere eller mindre snevejr, men endte i Billund med solen, der kæmpede for at komme igennem skyerne. Og den kom igennem! Det blev til en dejlig dag, men midt eftermiddag blev det alligevel lidt koldt. Så efter næsten 7 timer vendte vi næsen hjemad. Men hvis vejret arter sig, er vi afsted igen på tirsdag. Mathias fylder 9 år, og han vil gerne fejre den i Legoland. Nu får vi se.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar